DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Regeringen vil indføre delvis 'resultatløn' til regionerne

Nærhedsfinansiering afløser produktivitetskravet
9. OKT 2018 9.01

Regeringen vil indføre en slags resultatløn til regionerne. I praksis skal det ske ved et lovforslag fra sundhedsministeren om at gøre en del af regionernes statslige tilskud til sundhedsvæsenet afhængigt af regionernes resultater på et bredt sæt af kriterier.

Lovforslaget indgår i regeringens lovkatalog og er i øvrigt en udspecificering af elementer i økonomiaftalen med regionerne. Regeringen kalder det 'et centralt element i en ændret styring på sundhedsområdet', i klarsprog en afløser for produktivitetskravet.

Princippet kaldes nærhedsfinansiering, og beløbsmæssigt udgør det 1,5 mia. kr., i premiereåret 2019 dog kun det halve af hensyn til indfasningen. De kriterier, som tilskuddet skal udbetales efter, skal aftales med Danske Regioner år for år, idet der for det første år allerede er aftalt fem kriterier, hvoraf de fire 'som udgangspunkt fastholdes i de kommende år for at sikre et vedvarende fokus'.

Lovforslaget blev fremsat i sidste uge efter Folketingets åbning.

 

Artiklen er den sjette i en mini-serie baseret på dknyts gennemgang af regeringens lovkatalog for 2018-2019 set med kommunale og regionale briller. Se også:

Serien slutter hermed.