DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Ringsted sætter plejefamilier ned i løn

KORT NYT31. OKT 2019 8.21

RINGSTED: Plejefamilier i Ringsted bliver i øjeblikket inviteret til en kedelig lønsamtale med kommunen. I den netop indgåede budgetaftale har byrådet nemlig besluttet, at der skal spares på området for udsatte børn og unge. Det betyder helt konkret, at kommunen vil spare fem mio. kr. over de næste fire år ved at give mindre i løn til plejefamilier og i takster til opholdssteder og døgninstitutioner, skriver TV2 Øst.

I Ringsted Kommune er den gennemsnitlige udgift per helårsanbringelse på 989.820 kr., og det gør den til en af de allerhøjeste på landsplan. Tallet dækker over alle udgifter, det vil sige både lønninger til plejefamilier, takster til opholdssteder og døgninstitutioner samt behandlingssamtaler og lignende. Det viser den seneste rapport om udsatte børn i kommunerne, som KL har offentliggjort.

- Vi bruger flere penge per barn og ung, end man gør i andre kommuner. Og det er uden, at vi får en højere kvalitet ud af det. Vi kan ikke se, at de unge får højere progression end i andre kommuner, så derfor skal vi ind og se på, om vi betaler det rigtige for tilbuddet, og det tror jeg faktisk ikke, vi gør, siger borgmester Henrik Hvidesten (V).

MG