DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Roskilde lander budgetaftale med genopbygget likviditet

Alle undtagen Enhedslisten står bag budgetaftale for 2021.
26. AUG 2020 7.23
TEMA: Budget 2021

ROSKILDE: Et bredt flertal i Roskilde Byråd bestående af alle partier undtagen Enhedslisten har indgået budgetaftale for 2021. Hovedlinjen i aftalen er, at kommunens likviditet skal genopbygges.

Med et budgetteret overskud i 2021 på 55 mio. kr. og i 2022 på 45 mio. kr. ventes likviditeten at nå godt 4.300 mio. kr., og det niveau er det meningen, den skal forblive på, fremgår det af budgetaftalen. Også de efterfølgende år budgetteres der med overskud, så der bliver plads til nye initiativer.

På serviceområdet sker der en tilpasning til den forventede udvikling på ældreområdet, hvor der afsættes ekstra 5 mio. kr. årligt i 2021 stigende til 16 mio. kr. årligt i 2024.

Budgetaftalen er baseret på det statsgaranterede udskrivningsgrundlag. Partierne bag aftalen er Socialdemokratiet, Venstre, Dansk Folkeparti, De Konservative, SF, De Radikale og Liberal Alliance med i alt 29 af byrådets 31 mandater. De sidste to, Enhedslistens, står udenfor.

Budgettet første- og andenbehandles i Roskilde Byråd henholdsvis 2. september og 7. oktober.

 

Se budgetaftalen.