DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Samhørighedspolitikken danser bagefter planen

For syvende gang står EU over for en ny udgave af samhørighedspolitikken, der skal binde regioner og kommuner sammen på tværs af grænser. Men denne gang trækker det ud med at få den godkendt inden valg
8. OKT 2018 14.25

Strukturfondene sender hvert år millioner af kroner efter danske udviklingsprojekter. Penge, som er øremærket til regional udvikling, og som uddeles i forlængelse af den samhørighedspolitik, der vedtages hvert syvende år i EUs lovgivende organer. Penge som kommunerne og regionerne nyder godt af. Rundt regnet 4 mia. kr. over syv år.

Men strukturfondene er afhængige af samhørighedspolitikken for de næste syv år, og lige nu ser den ud til at blive svært forsinket, løfter kommisær for regionale forhold sløret for.

- Lige nu er vi i gang med høringer, men som det ser ud nu, bliver det en opgave, vi skal tage seriøst, hvis vi skal nå at få vedtaget samhørighedspolitikken i tide til at uddele midler.

Store forandringer
Det startede ellers, som det plejer: En rapport, debatter, og så manglede man bare høringer og en vedtagelse. Men nu ser det ud til, at den nye samhørighedspolitik, der binder kommuner og regioner sammen på tværs af grænser, og som skal vedtages, før end nye strukturfondsmidler kan uddeles, kan blive svært forsinket.

I 2017 var EU Kommissionen klar med sin rapport om, hvordan man herfra gerne så, at samhørighedspolitikken blev udformet.

- Der var tale om en fuld afklaring af hele området, og hvor kommissionen gerne så, at regionspolitikken for EU bevægede sig hen. Men siden da er der bare sket rigtigt mange ting internt i EU - ikke mindst i forbindelse med Brexit, siger Karl-Heinz Lambertz, som er formand for EUs regionsudvalg.

Det muliges kunst 
Og det er ifølge ham de forandringer, der er årsag til forsinkelsen af samhørighedspolitikken.

For det har været det muliges kunst i samarbejde med kommissionen at få skrevet udkastet til en ny samhørighedspolitik, siger Karl-Heinz Lambertz.

- Vi har formået at arbejde tæt sammen i udarbejdelsen af det her forslag. Og det har godt nok ikke været nemt. For os er nedskæringer for eksempel uacceptable, men denne gang måtte vi fokusere på, at vi skulle være enige, og at vi ikke kunne have en veto-politik fra regionsudvalgets side, for der manglede altså en medlemsstat til at betale regningen, siger han med henvisning til Storbritanniens udmelding af EU.

 


FAKTA:

Strukturfindene støtter integration, naturbeskyttelse, miljøpolitik og social udvikling.

I Danmark er det især Region Sjælland, der som såkaldt ‘transition region’ vurderes til at være mindre udviklet end de fire andre regioner i Danmark, som har fået stemplet ‘more developed regions. Udviklingsgraden af en region vurderes efter Berlin-formlen, der måler på både BNP-pr. indbygger samt uddannelsesniveau, ungdomsarbejdsløshed, klimaforandringer og modtagelse af immigranter.