DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Skattevæsnet gør fremskridt mod mere dækkende regnskab end før

Efter en årrække med usikkerhed er skattevæsnets regnskab for statens indtægter blevet bedre. Lidt bedre.
20. MAR 2019 6.22

I årevis har Rigsrevisionen og Statsrevisorerne vurderet, at rod i regnskabet og manglende gældsinddrivelse har givet betydelig usikkerhed i aflæggelsen af skattevæsnets regnskab for statens indtægter, det der kaldes paragraf 38 efter posten i statsregnskabet.

Men i år er der fremgang at spore, i hvert fald i forhold til 2017-regnskabet, siger skatteminister Karsten Lauritzen (V).

- Sidste år lykkedes det for første gang i nyere tid at udarbejde et dækkende årsregnskab over skatteforvaltningens samlede indtægter. Det var ikke et fuldstændigt perfekt regnskab, men det er fremskridt. I dag har vi det næste årsregnskab klar, denne gang for 2018, og der er sket store fremskridt. Rigsrevisionen kvitterer endda for indsatsen og anerkender, at usikkerheden er blevet reduceret, siger skatteministeren.

Med det nye regnskab er usikkerheden om en saldo på 8,8 mia. kr. i it-systemet LetLøn eksempelvis fjernet, oplyser Skatteministeriet. Usikkerheden i Skats ældre it-system Kobra til opkrævning af personskatter er desuden reduceret fra 32,2 mia. kr. til en brøkdel - tre mio. kr.

- Rigsrevisionen anerkender i en kommentar fremskridtet i udførelsen af regnskabet, men forventer dog også at Rigsrevisionens egen revision af regnskabet vil munde ud i en konstatering af, at flere af de væsentlige forhold endnu ikke er løst, og at Rigsrevisionen igen i år vil tage forbehold overfor regnskabet.

Ritzau


Læs eller download paragraf 38-regnskabet.