DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Solidarisk løsning på vej blandt Rebild-vandværker

KORT NYT1. AUG 2019 9.30

REBILD: Et økonomisk samarbejde mellem de 44 almene vandværker i Rebild Kommune er nu på vej, skriver Nordjyske. En foreløbig arbejdsgruppes plan er at etablere et andelsselskab for at hjælpe hinanden økonomisk, hvis man bliver nødt til at opkøbe arealer for at sikre rent drikkevand.

Baggrunden er et lovkrav om at beskytte de boringsnære områder, en beskyttelseszone, som er fastlagt for hvert enkelt vandværk. Alle vandværker skal med lodsejerne, der har arealer inden for beskyttelseszonen, aftale vilkår for anvendelsen af arealerne, så der ikke anvendes pesticider eller andre kemikalier på arealerne.

Det betyder, at der kan opstå krav om kompensation til lodsejerne, eventuelt krav om, at vandværkerne skal købe de pågældende arealer. For flere vandværker kan der blive tale om betydelige beløb, som egentlig skal udredes af det enkelte vandværk. Arbejdsgruppen ønsker, at alle vandværker skal stå sammen om en solidarisk løsning, så udgifterne ved beskyttelseszonerne kan blive dækket via det foreslåede andelsselskab. 

ka