DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK Job

Sparerunde i Region Sjælland skal for ministeren

KORT NYT24. OKT 2018 11.20

SJÆLLAND: Kommunalordfører Magnus Heunicke (S) og sundheds- og psykiatriordfører Liselotte Blixt (DF) vil have sundhedsminister Ellen Trane Nørby (V) til at redegøre for årsagerne til besparelser for 184 mio. kr. i Region Sjælland, skriver TV Øst. Op mod 317 fuldtidsmedarbejdere får en fyreseddel, og samtidig bliver der nedlagt ubesatte stillinger, svarende til 278 fuldtidsstillinger.

- Jeg vil indkalde sundhedsministeren til samråd. Jeg vil også bede hende komme med en konkret hjælpepakke til Region Sjælland, som er dem, der har det allersværest, siger Magnus Heunicke til TV Øst.

- Vi bliver nødt til at finde ud af, hvad årsagen til det her, er. Sidder der ikke en bestyrelse og følger med i det månedlige træk? Der er rigtig mange spørgsmål, vi er nødt til at få kigget på for at se, om pengene er forvaltet godt nok, siger Liselotte Blixt til TV Øst.

eo