DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Styrelse udsætter afgørelse om fremtiden for VUC Syd

KORT NYT12. OKT 2018 14.18

HADERSLEV: Det har været en kaotisk tid for det midlertidige styre af det skandaleramte VUC Syd, som i sidste måned blev indsat i stedet for VUC Syds bestyrelse. Særligt usikkerheder om VUC Syds administration af tilskud fra staten har voldt store problemer, men nu får ledelsen en hjælpende hånd fra Styrelsen for Undervisning og Kvalitet (Stuk). Det skriver JydskeVestkysten.

VUC Syd har således fået udsat fristen for, hvornår der skal være ryddet op i økonomien med tre måneder. Det sker ifølge JydskeVestkysten med den begrundelse, at det er vanskeligt at få fat i selv helt basale oplysninger og på grund af sagens kompleksitet. Samtidig oplyser Stuk, at VUC Syd kan få lov til at låne flere penge, hvis det bliver nødvendigt. Det overblik har den midlertidige formand, Laust Joen Jacobsen, endnu ikke - men det kan blive nødvendigt, siger han til Jydske Vestkysten.

- Det er helt afgørende at komme til bunds i VUC Syds problemer. Kun derved bliver vi fra ministeriets side i stand til at vurdere, hvordan vi fremover bedst kan sikre, at Sønderjylland har de uddannelser, der er behov for, siger direktør i Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, Birgitte Hansen, ifølge Jydske Vestkysten i en pressemeddelelse. VUC Syd har tidligere fået hård kritik i en sag om bl.a. muligt overforbrug og omfattende rod i økonomien.

thb