DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Vallensbæk-enighed om endnu et hak nedad i dækningsafgift

KORT NYT21. OKT 2019 11.46
TEMA: Budget 2020

VALLENSBÆK: Budgetenstemmigheden i Vallensbæk består for tredje år i træk med aftalen for 2020, som for sjette år i træk nedsætter dækningsafgiften for erhvervsejendomme, denne gang med 0,1 promillepoint. Også de tidligere nedsættelser har været beskedne, men fra ti promille i 2014 kommer dækningsafgiften i 2020 ned på 9,2 promille.

På serviceområdet afsættes der 1,6 mio. kr. årligt i 2020 og overslagsårene til forbedret normering i vuggestuer og børnehaver. Det udløser øget forældrebetaling og provenuet herfra adresseres til yderligere forbedring af normeringerne.

På anlægssiden udskydes etablering af ny svømmehal fra start i 2020 til start i overslagsårene. De Konservative, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti står bag budgettet, som andenbehandles i byrådet 5. november.

mk

Se budgetaftalen.