DK Nyt
Kommunen.dk
DK Havenergi
DK Vindkraft
DK Social
DK Indkøb
DK Sundhed
DK Teknik
DK IT
DK Job

Vordingborg melder sig som kommune nr. 18 bag retssag

KORT NYT19. MAR 2019 11.30

VORDINGBORG: Efter flere afbrudte tilløb er Vordingborg Kommune nu klar til at melde sig som den 18. kommune bag et sagsanlæg mod staten for at få efterbetalt udligningspenge, som kommunerne er gået glip af. Årsagen er ifølge kommunerne, hvad de kalder en regnefejl, bestående i at udlændinges uddannelsesniveau ikke indgik i beregningsmodellen for udligning i en periode fra 2007 til 2017.

Bag interessen for sagsanlægget stod oprindeligt 20 kommuner, hvoraf to er stået af, og 17 har bekræftet at de er med. Vordingborg Kommune har to gange tidligere haft spørgsmålet på økonomiudvalgets dagsorden, men har begge gange udsat en stillingtagen.

Tirsdag var sagen på dagsordenen for tredje gang, nu udbygget med kendskabet til de øvrige kommuners stillingtagen, og et enigt økonomiudvalg besluttede på den baggrund at bekræfte Vordingborg Kommunes deltagelse i retssagen. Beslutningen skal formelt bekræftes i byrådet på førstkommende møde 27. marts.

mk